Mixed Media
Tilmeld
Mixed Media
- illustration og collage
På dette hold fordyber vi os i mindst et mindre produkt hver gang. Der vil være masser af skitser og eksperimenter, og mindst ét af disse gennemarbejdes eller manipuleres hver gang.
Som udgangspunkt startes der med en igangsættende øvelse, der kan præsentere et emne, en teknik eller et materiale. Her er der mulighed for at komme med foreslag og ønsker. Der vil være rig lejlighed til at forme forløbet og ens egen proces.
Gennem kurset vil vi arbejde med simple printteknikker, akvarel, tegning og collage. Det hele sigter mod at hver enkelt kan skabe og dokumentere egen proces og afslutte med en samlet bog.
Man kan vælge at arbejde i egen skitsebog, eller prøve kræfter med bogbinding, når vi samler alle produkterne til slut. Der findes flere teknikker som kan tilpasses både temperament og format.
Om underviseren
Charlotte Selvig Svensen er interdiciplinær kunstner og formidler. Underviser fra egen billedskole Papero og i Skolen for Skabertrang. Hun har en uddannelse som lærer, suppleret med en diplom(PD) i kunst- og kulturformidling. Charlotte har udviklet sit eget udtryk og dygtiggjort sig i div. teknikker. Drivkraft er fortællingen og 'det fælles', selvlært og udlært gennem de arbejdsfælleskaber hun har været en del af. Kan skræddersy og tilrettelægge kunstneriske udfordringer på alle niveauer. Det foretrukne medie er blandformer fortrinsvist med akvarel, tegning og grafik som elementer i collage og illustrationer.
Se www.charlotteselvigsvensen.com
Hvilken deltagertype skal du vælge?
Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning. Der er tre valgmuligheder:
Handicap
Vælg handicap hvis du enten:
Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber
PEA (Frederiksberg) eller PEA (København) er hvis du er folkepensionist, førtidspensionist, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtager, efterlønsmodtager, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU. For at få tilskuddet er det nødvendigt at vi ser dokumentation for din indtægt.
*Ressourceforløbsydelse er afhængig af din ydelse, før du begyndte ressourceforløbet. Spørg din sagsbehandler, hvis du er i tvivl
Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og love blanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2768
- Første møde:
- 14.08.25 kl. 12:30
- Sidste møde:
- 9.10.25 kl. 12:30
- Mødegange:
- 9
- Lektioner:
- 27
Pris
- Handicap
- DKK 1080,00
- PEA Frederiksberg
- DKK 756,00
- PEA København
- DKK 756,00
