Workshop Skulptur og maske
Tilmeld
Skulptur og maske
På denne workshop arbejder du med det skulpturelle. Skiftende identiteter i forhold til forskellige tilhørsforhold i samfundet, kan udtrykkes gennem masker og skulpturer. Du kan også arbejde ud fra dine dag- og natdrømme.
Vi bygger skulpturer og masker af gaze og silkepapir og af træpap efter en teknik, Maya Peitersen har udviklet. Maskerne males med airbrush, flydende tusch, hjemmelavet æggetempera, eller dækkes med stykker af kulørt papir. I workshoppen får du indblik i forskellige arbejdsmetoder og materialehåndtering.
Det vigtigste er at turde eksperimentere med form, materialer og kunstnerisk indhold. Det er processen der er i fokus, langt mere end de endelige resultater.
Vi bruger tid på at snakke om idéer og projekter sammen, i et trygt, åbent og respektfuldt forum.
Der er endvidere mulighed for at arbejde performativt, hvis det er noget man brænder for.
Om underviseren
Maya Peitersen er billedkunstner, performancekunstner og forfatter med
baggrund i billedkunst og arkitektur. Hun har en kandidatgrad fra Det Kongelige Akademi. Maya har en multidisciplinær kunstpraksis, hvor hun arbejder i et surreelt univers, udfra drømme, psykiske tilstande og spirituelle oplevelser. Her kombinerer hun flere medier som skulptur, installation, performance, tekst, grafik, video, lyd, tegning og maleri. Hun udstiller, performer og laver udsmykning i Danmark og udlandet, på kunstmuseer, gallerier, kunstnerdrevne udstillingssteder og i det offentlige rum.
Hun underviser jævnligt under Statens Kunstfonds Huskunstnerordning og
har i en årrække undervist på flere Kunsthøjskoler og Billedskoler. Hun har derudover undervist på Den Grønne Dag- og Aftenskole.
Hvilken deltagertype skal du vælge?
Vores hold tilrettelægges altid som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning.
Handicap: Vælg handicap hvis du enten:
* Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
* Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
* Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber
PEA (Frederiksberg) eller PEA (KBH):
Tilskuddet gives til folkepensionister, førtidspensionister, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtagere, efterlønsmodtagere, ressourceforløbsydelses modtagere, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU.
*Hvis du er mellem 18 og 25 år kan du nu også få PEA
For at få tilskuddet kan det være nødvendigt, at vi får dokumentation for din indtægt.
Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og loveblanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2951
- Første møde:
- 16.05.26 kl. 12:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 6
Pris
- Almen
- DKK 300,00
- PEA ALMEN
- DKK 230,00