Sommerworkshop Blomster, tegning & akvarel
Tilmeld
Sommerworkshop Blomster, tegning & akvarel i Den Sociale Blomsterhave
På dette sommerkursus lærer du at tegne og male blomster i akvarel med udgangspunkt i naturen omkring os. Vi mødes under åben himmel i Den Sociale Blomsterhave ved Bispebjerg, hvor vi går på opdagelse blandt havens blomster og planter og indfanger deres former og farver med blyant og pensel.
Kurset veksler mellem lette tegneøvelser og fordybelse i akvarelteknikker. Du bliver introduceret til både “vådt i vådt” og “vådt på tørt” og får individuel vejledning i, hvordan du opbygger en blomstermotivar i flere lag.
Medbring gerne madpakke, vand og solhat på varme dage. Det er også en god idé at tage billeder af blomster med din mobil eller et kamera – dem bruger vi på kursusdag 2 og 3.
Workshoppen er for begyndere og let øvede.
Dette Sommerskolehold har undervisning mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 10-14 i Den Sociale Blomsterhave. Inkluderet i deltagerbetalingen er en fælles afslutning for alle Sommerskolehold fredag den 1. august kl. 12-14 i Den Sociale Blomsterhave, Ebba Lundsvej, 2400 Kbh NV (lige overfor akutmodtagelsen). Her vil der være udstillinger, oplæsning og koncert fra Sommerskoleholdene og Skolen for Skabertrangs kursister. Det bliver en fest og vi glæder os til at du er med!
Om underviseren
Ida Glad er cand.mag. i Social Psykologi og læring fra Roskilde Universitet med specialisering i brugen af kunst og kultur i recovery- og rekreative
processer. Hun har seks års undervisningserfaring i akvarel og akrylmaling på private kunstskoler, aftenskoler og i grundskolen.
Med en kunstnerisk praksis, der spænder over 15 år, arbejder Ida primært med akvarel, blæk og akryl. Hendes stil bevæger sig mellem det figurative og det
abstrakte, og motiverne er ofte hentet i naturen, eller blandt mennesker og kultur. Hun er inspireret af det japanske begreb Wabi-Sabi – en filosofi, der hylder skønheden i det uperfekte og forgængelige.
Hvilken deltagertype skal du vælge?
Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning. Der er tre valgmuligheder:
Handicap Vælg handicap hvis du enten:
- Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
- Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
- Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber
PEA (Frederiksberg) eller PEA (København):
Tilskuddet gives til folkepensionister, førtidspensionister, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtagere, efterlønsmodtagere, ressourceforløbsydelses modtagere, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU.
*Hvis du er mellem 18 og 25 år kan du nu også få PEA
For at få tilskuddet kan det være nødvendigt, at vi får dokumentation for din indtægt.
Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og loveblanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 27506
- Første møde:
- 30.06.25 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 1.08.25 kl. 12:00
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 18
Pris
- Handicap
- DKK 800,00
- PEA Frederiksberg
- DKK 590,00
- PEA København
- DKK 590,00
