Sommerworkshop Fotografi - Den Sociale Blomsterhave

Lisbeth Johansen

Fotografiske landskaber i naturen – Sommerworkshop i Den Sociale Blomsterhave

På denne fotografiske sommerworkshop i Blomsterhaven vil vi arbejde med hvordan man med sit kamera udforsker og forholder sig til et sted, mens man udvikler et personligt billedsprog.

Blomsterhaven på Bispebjerg vil være rammen for hele workshoppen. Vi går på opdagelse i Blomsterhaven og udforske verden med kamera/telefon. Vi sætter tempoet og finder et holdepunkt, et sted som du forholder sig til og der vil være tid til fordybelse og mulighed for at prøve forskellige ting af. Du vil erfare at når du dvæler og bliver ved noget begynder dit blik og åbne sig og du vil se nye ting, du ikke havde set før.

Der vil være små øvelser og opgaver og løbende vejledning med stor mulighed for at eksperimentere og prøve idéer af.


På Workshoppens sidste dag vil der være mulighed for at vise ugens resultater sammen med andre kursister i Blomsterhaven.

Dette Sommerskolehold har undervisning mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 10-14 i Den Sociale Blomsterhave. Inkluderet i deltagerbetalingen er en fælles afslutning for alle Sommerskolehold fredag den 1. august kl. 12-14 i Den Sociale Blomsterhave, Ebba Lundsvej, 2400 Kbh NV (lige overfor akutmodtagelsen). Her vil der være udstillinger, oplæsning og koncert fra Sommerskoleholdene og Skolen for Skabertrangs kursister. Det bliver en fest og vi glæder os til at du er med!

Om underviseren

Lisbeth Johansen er uddannet ved Fatamorgana; Danmarks Fotografiske Billedkunstskole og har en kandidat i visuel kultur fra Københavns Universitet. Hun har undervist i fotografi i mange år på forskellige platforme. I sit kunstneriske virke er hun særligt interesseret i temaer som kredser om identitet; det personlige og kollektive minde, følelser, tro, traumet og den personlige fortælling. Hun arbejder narrativt i eksperimental form og ofte i kombination mellem billede og tekst. Hun har udstillet i Danmark og Sverige på bl.a. Fotografisk Center, LOKALE, Landskrona Fotofestival og Galleri Format, Malmø og hun har udgivet bogen The Picture of The Yellow Sun.

Hvilken deltagertype skal du vælge?

Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning. Der er tre valgmuligheder:


Handicap Vælg handicap hvis du enten:

  • Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
  • Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
  • Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber


PEA (Frederiksberg) eller PEA (København):
Tilskuddet gives til folkepensionister, førtidspensionister, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtagere, efterlønsmodtagere, ressourceforløbsydelses modtagere, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU.

*Hvis du er mellem 18 og 25 år kan du nu også få PEA

For at få tilskuddet kan det være nødvendigt, at vi får dokumentation for din indtægt.

Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og loveblanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Undervisningssted

Den Sociale Blomsterhave
Bispebjerg Hospitalspark
Ebba Lundsvej
2400 København NV
Domen

Praktisk information

Hold nr:
27511
Første møde:
28.07.25 kl. 10:00
Sidste møde:
1.08.25 kl. 12:00
Mødegange:
4
Lektioner:
18

Pris

Handicap
DKK 800,00
PEA Frederiksberg
DKK 590,00
PEA København
DKK 590,00
  • Mandag 28.07.25 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Den Sociale Blomsterhave
    Bispebjerg Hospitalspark

    Lokale: Domen

  • Tirsdag 29.07.25 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Den Sociale Blomsterhave
    Bispebjerg Hospitalspark

    Lokale: Domen

  • Torsdag 31.07.25 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Den Sociale Blomsterhave
    Bispebjerg Hospitalspark

    Lokale: Domen

  • Fredag 1.08.25 kl. 12:00 - 14:00

    Sted: Den Sociale Blomsterhave
    Bispebjerg Hospitalspark

    Lokale: Domen

Lisbeth Johansen

Lisbeth Johansen

Underviser i Fotoværksted