Håndarbejde
Strik med Rikke Bangsgaard er for dig, der gerne vil lære mere om at strikke, have fordybelse og ro i tankerne eller er strikkeentusiast. Syning med Emil Wæde er med holdet med mulighed for at sy på symaskiner og er et must hvis du vil lære mere om at sy eller omforme idéer til virkelighed.
Rikke Bangsgaard
Rikke Bangsgaard er uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2005 og har en bachelor i håndarbejde og næsten 20 års undervisningserfaring fra folkeskolen. Siden 2019 har Rikke udgivet strikkeopskrifter, og hun holder ved siden af lærergerningen og opskriftsudviklingen løbende oplæg og workshops om strik. I februar 2024 udgav Rikke strikkeopskriftsbogen: “Refined Knitwear - Kærlighed til strik og steder”.
Emil Wæde Frederiksen
Emil Wæde er uddannet i beklædningsdesign på Den Økologiske Produktionsskole, og har haft eget tøjmærke og derved erfaring med mange sy-og konstruktions teknikker, samt print. Emil har arbejdet med både mode og kostume. Emil har arbejdet som pædagogmedhjælper på Skolen i Charlottegården, hvor han har undervist i syning.