Sommerworkshop Indspil og udgiv en sang

Resonans

Sommerworkshop Indspil og udgiv en “unplugged” version af en sang - gerne din egen

I dette sommerworkshop-forløb får du mulighed for at stifte bekendtskab med processen ved moderne musikproduktion - lige fra spæd idé til en færdig udgivelse. I Skolen for Skabertrangs lydstudie RESONANS ved Kofoed Skole vil vi i forløbet arbejde med arrangement, indspilning, miksning, mastering og layout af coverforside samt udgivelse på alle væsentlige digitale tjenester som iTunes, Spotify, TIDAL m.fl.
Du har måske skrevet en sang eller komposition selv, som du er glad for. Det kan også være, at du har en yndlingssang, som du gerne vil indspille.

Alle er meget velkomne, men det er væsentligt, at du på forhånd har valgt en sang og kan sangen godt, og at du har mod på at skulle synge i mikrofon og være centrum i musikken. Det kan også være, at du spiller et melodibærende instrument og har lavet en instrumental sang?
Jeg hjælper med at producere musikken, så den klæder sangen. Da tiden er begrænset vil vi lave en vellydende akustisk “unplugged” version med guitar, perkussion, bas og klaver.

Oversigt over forløbet:
3 arbejdsdage i en uge i sommeren 2026. 4 timer dagligt inklusiv små pauser.

Dag 1. Deltagerne præsenterer deres ønskede sang til indspilning. Vi samarbejde om at finde toneart og tempo. og skriver akkorder ned. Vi laver første skitse af sangen, som deltageren for med hjem til at øve på.

Dag 2. Vi arbejder med at indspille deltagerens rolle.Vi arbejder med at lave en mere fyldig musikproduktion omkring den nu færdige indspilning fra deltageren.

Dag 3. Vi færdiggør indspilningerne og musikken bliver mikset og mastered klar til udgivelse. Vi tager portrætter af deltagerne og laver cover. Musikken udgives på alle væsentlige digitale tjenester i hele verden.


Sommerworkshop Indspil og udgiv en sang har undervisning mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 11-15 i Musikstudiet RESONANS. Inkluderet i deltagerbetalingen er en fælles afslutning for alle Sommerskolehold fredag den 31. juli kl. 13-15 i Den Sociale Blomsterhave, Ebba Lundsvej, 2400 Kbh NV (lige overfor akutmodtagelsen).
Her vil der være udstillinger, oplæsning og koncert fra Sommerskoleholdenes kursister og kunstnere/undervisere fra Kunst på Tværs i Skolen for Skabertrang. Vi glæder os til at være sammen med dig.

Om underviseren
David Springborg er musiker, arrangør og producer.
Han arbejder med mange forskellige genrer og stilarter. Han har komponeret talrige reklamejingler samt musik til film, computerspil, tv-dokumentarer og meget andet. Han er en erfaren arrangør og har skrevet for big bands, vokalgrupper og kammerorkestre.

Som producer har han produceret over 50 albummer og har optrådt et hav af gange - primært som guitarist - til koncerter med navne som:
MEW, Nanna Lüders, Stig Kreutzfeldt, Søs Fenger, Trine Pallesen, Daimi, Cecilie Nordby, Micheal Carøe, Mikala Petri, Odense Symfoniorkester, Bent Fabricius.Bjerre m.fl.

David er uddannet i musikvidenskab ved Københavns Universitet.

Hvilken deltagertype skal du vælge?
Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning.

Handicap. Vælg handicap hvis du enten:

    - Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
    - Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
    - Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber

PEA (Frederiksberg) eller PEA (KBH):

Tilskuddet gives til folkepensionister, førtidspensionister, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtagere, efterlønsmodtagere, ressourceforløbsydelses modtagere, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU. For at få tilskuddet kan det være nødvendigt at vi ser dokumentation for din indtægt.

*Hvis du er mellem 18 og 25 år kan du nu også få PEA

Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og loveblanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Undervisningssted

Musikstudiet Resonans
Jenagade 21
2300 København S

Praktisk information

Hold nr:
29601
Første møde:
29.06.26 kl. 11:00
Sidste møde:
31.07.26 kl. 13:00
Mødegange:
4
Lektioner:
18

Pris

Handicap
DKK 1000,00
PEA Frederiksberg
DKK 755,00
PEA København
DKK 755,00
  • Mandag 29.06.26 kl. 11:00 - 15:00

    Sted: Musikstudiet Resonans
    Jenagade 21

  • Tirsdag 30.06.26 kl. 11:00 - 15:00

    Sted: Musikstudiet Resonans
    Jenagade 21

  • Torsdag 2.07.26 kl. 11:00 - 15:00

    Sted: Musikstudiet Resonans
    Jenagade 21

  • Fredag 31.07.26 kl. 13:00 - 15:00

    Sted: Den Sociale Blomsterhave
    Bispebjerg Hospitalspark

    Lokale: Domen

David Nyt

David Springborg

Underviser i Guitar og Indspil og udgiv en sang